søndag den 31. maj 2015

Så er tri sæson 2015 endelig startet

Race rapport søndag d. 31. maj 2015

Min første 1/4 Ironman ever - Haderslev 1/4 IM

Jeg har været klar på denne udfordring et stykke tid, men jo tættere på dagen jeg kom blev jeg mere spændt på om jeg nu også kunne gennemfører. Jeg blev ved med at fortælle mig selv at selvfølgelig kunne jeg gennemfører dagene op til stævnet.

Fredagen før

Fredag aften startede jeg med at pakkede alt midt udstyr og det er ikke så lidt der skal bruges til sådan et stævne, så det tager lige lidt at finde det hele frem.














Dagen før

Lørdag morgen fik jeg de sidste småting pakket og cyklen spændt bag på bilen, inden turen gik til Haderslev


 Lørdag eftermiddag da jeg ankom til Haderslev fik jeg tjekket mig selv ind, hvor jeg modtog startnummer, klistermærker til hjelm og cykel og tidstagningschip, samt poser til transition. Efter indtjekningen gik jeg en tur i Haderslev hvor alle som stod for stævnet var godt igang med at sætte det hele op rundt omkring i byen.

Ved 17 tiden fik jeg tjekket min cykel ind sammen med hjelmen efter jeg fik sat klistermærker på dem. Derefter kørte jeg tilbage til mit overnatningssted et B&B i Haderslev hvor jeg gik alt mit udstyr igennem og fik det pakket i de 3 forskellige transitionsbags, en til start/slut, en til efter svøm, og en til efter cykling.

Efter jeg fik pakket poserne var tiden kommet til aftensmad og jeg var ikke så kreativ og måske også lidt nervøs så det blev ikke til det store kulinariske måltid, men lidt mad fra Mac D. Efter jeg havde spist kørte jeg tilbage til B&B hvor jeg slappede af indtil jeg gik i seng.

Race day

Kl. 5.30 ringede vækkeuret, hvorefter jeg fik pakket mine ting sammen og spiste lidt morgenmad inden jeg forlod B&B for at køre ned til stævne området. Da jeg ankom til stævneområdet fik jeg pakket det sidste udstyr og derefter fik afleveret min transitionsbag de rette steder samtidig med at jeg gik transitionzonerne igennem for at være helt uptodate med dem. Da jeg havde styr på transitionzonerene fik jeg gjort min cykel helt klar, med monteringer af energi.

Eliten på 1/2 IM startede kl. 8 så dem kunne jeg lige nå at se starte, inden jeg selv skulle gøre mig helt klar til at hoppe i vandet, som jeg skulle kl. 10.00 med race start kl. 10.05. Omkring kl. 9 gik jeg mod startområdet for at gøre mig klar dvs. hoppe i tritøj og derefter i gummimanden (våddragten) så jeg var klar til race briefing lidt i 10.


10. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1.

Klar parat start og så gik starten på min første 1/4 IM. På forhånd havde jeg sat nogle succes kriterier op for stævnet, jo højere succes kriterie jo federe vil det være.
  • Succes kriterie 1: At gennemfører stævnet.
  • Succes kriterie 2: Gennemfører under 4 timer
  • Succes kriterie 3: Gennemfører under 3 timer og 45 minutter

Svømningen - 950 m

Jeg fik ikke den bedste start på svømningen der var modvind og mange bølger det første stykke ud til den første bøje og jeg slugte en masse vand inden jeg kom ordentligt igang med svømningen, så min svømning blev brudt meget op og skiftede en del mellem crawl og brystsvømning pga. bølgerne.

Jeg satsede på forhånd med at klare svømningen på 30 minutter, og undervejs var jeg sikker på at den tid ville jeg ikke klare det på men da jeg langt om længe kom op på fastlandet havde jeg til min store forundring "kun" brugt lidt over 26 minutter.

T1

Fik ikke den bedste tid igennem T1, da jeg havde svært ved at få mit tøj på og ligeledes skulle vi løbe et stykke for at komme til vores cykler, og det blev gjort i bare fødder inden jeg fik taget stræmper og cykelsko på ved siden af cyklen. Det var ikke nemt at løbe over til min cykel kunne dårligt nok mærke mine fødder og det blev ikke bedre under cyklingen. Jeg havde på forhånd sat 10 minutter af til T1 hjemmefra, men brugte kun knap 7 minutter.

Cyklingen - 45 km

Cyklingen gik bedre end svømningen, faktisk vil jeg sige at det var den disciplin der gik bedst af de 3 discipliner, jeg kom godt af sted på cykelruten, selvom jeg ikke kunne mærke mine fødder. Jeg havde satset på at cykle de 45 km på 1 time og 40 minutter, men jeg syntes det gik så godt ude på ruten trods der var en del vind at jeg klarede de 45 km på 1 time og 27 minutter i stedet for, så på nuværende tidspunkt var jeg allerede 20 minutter foran den tid jeg havde satset på hjemmefra.

T2

T2 kom meget brat efter den sidste nedkørsel på cykelruten, og jeg kom hurtigt at cyklen, men fik desværre ikke taget min cykelsko af tids nok til at kunne lade dem sidde på cyklen så jeg var nødtil at løbe i mine cykelsko ned til skifteteltet hvilket ikke er så nemt og slet ikke på brosten. Jeg fik hurtigt klædt om til løbesko og tøj og afsted på løberuten. Jeg havde igen afsat 10 minutter hjemmefra i T2 men brugte kun 3 minutter.

Løb

Det gik sådan cirka ligeså dårligt med løb som med svømningen, jeg fik startet al for hurtigt ud i starten og jeg kom aldrig rigtigt ind i en god løberytme, som jeg gerne ville. Havde planlagt at jeg ville løbe 4 minutter og gå 1 minut, men det hele flød mere eller mindre sammen så der var ikke noget struktur på mit løb, men tilgengæld fik jeg en hel del skulderklap af den andre deltager ude på ruten hvilket lige gav et ekstra boost der gjorde at jeg fik "løbet" de 10 km på 1 time og knap 16 minutter, hvor jeg hjemmefra havde satset på 1 time og 20 minutter.

Alt i alt

Hvis man ligger det hele sammen så har jeg gennemført min første 1/4 IM i tiden 3 timer, 18 minutter og 53 sekunder hvilket er langt bedre end jeg havde forventet. Hvis man ser på mine succeskriterier så er de sgu alle sammen opnået, det havde jeg ikke ture tro på , få dage før stævnet. Med det sagt så er jeg ovenud stolt over min præstation ved min første 1/4 IM og nu har jeg lige en uges tid til at komme mig over strabasserne inden jeg skal i aktion igen ved Kalundborg Sprint søndag d. 7. juni.

Min placering i min agegroup blev 151 ud af 199, men det skal lige siges at kun de 158 gennemførte og dertil var der 9 som ikke gennemførte og resten stillede slet ikke til start, så i princippet kom der kun 7 i mål efter mig.